Hans Jørgen Knudsen Skarpsindig, inspirerende og tankevækkende bog om det moderne individ og samfund

(Bedømmelse 5 ud af 5)

Dette er en særlig bog, som jeg ikke har læst magen til i lange tider. Den er på en og samme tid, utrolig inspirerende, fængende, sprogligt stærk (dvs. at såvel lægmand som forsker kan få enormt meget ud af at læse den), og utrolig aktuel i forhold til at forstå det samfund som vi lever i, og de individer som vi befinder os iblandt.

ANERKENDELSE OG BEKRÆFTELSE I PERSONLIGHEDEN OG SAMFUNDET
Den er inddelt i tre afsnit, der har henholdsvis narcissisme, personlighed og dagens samfund som omdrejningspunkter – og sammenhængen herimellem. Det første afsnit, fortæller dels Narkissos-myten, og de klassiske/traditionelle teorier om narcissisme og anerkendelse (Freud, Otto Kernberg, Heinz Kohut, Alice Miller, Axel Honneth, Thomas Ziehe og Christopher Lasch). Disse forståelser, af narcissisme, og af personligheden, betragter forfatteren som alt for snævre og reaktionære! Derfor går forfatteren i gang med at devaluere disse teorier, og i stedet skabe sin egen narcissisme-teori, og derigennem tillige en personlighedsteori. Til slut, runder han af med at bruge denne teori til at forstå det såkaldte senmoderne samfund – og individ - via en række såvel personlige som samfundsmæssige eksempler. Som eksempel beskriver han hvordan politikeres deltagelse i diverse udenomspolitiske shows, kan tolkes som en søgen på anerkendelse. Anerkendelsen heri, består i at politikeren bliver nødt til at modtage anerkendelse af sin person, for at blive stemt ind til næste valg.

INTETHEDENS EKSISTENS!
Forfatteren betegner narcissisme som en anerkendelse- eller bekræftelsessøgende tendens, som vi alle kan have på varierende tidspunkter og i forskellige sammenhænge. Han understreger gang på gang dets relevans for at forstå dagens individ og samfund, hvor identiteten ikke længere er givet fra fødslen af (via ens køn, geografiske tilhørsforhold, forældrenes beskæftigelse mv.). Dette betyder, at individet selv må finde sin identitet, hvilket han/hun af forskellige grunde har svært ved, og derfor – i større eller mindre grad - bliver afhængig af bekræftelse og anerkendelse fra andre. Pointen er her, at individet søger en anerkendelse som man kan stille spørgsmålstegn ved om overhovedet findes. I den forbindelse, bliver intetheden et omdrejningspunkt – at vi intet er, udover det som vi lader os pådutte af andre/andet. Som forsvar mod en tomhedsfornemmelse og potentiel meningsløshed, konstruerer vi en identitet – og opfattelse af andre – via anerkendelse og bekræftelse. Denne søgen efter anerkendelse og bekræftelse, bliver ved, indtil vi erkender og accepterer, at der ikke er nogen fastforankret identitet at finde.

INGEN SANDHEDER, KUN INTERESSANTE IAGTTAGELSER!
Princippet i den nye teori, er såvel tankevækkende som banebrydende. Den gør op med alle de teorier om mennesket som jeg kender, og skaber noget helt nyt, som vækker min inspiration og nysgerrighed. Dette nye er karakteriseret ved, at der ikke er nogen kerne i personligheden (at jeg ikke nødvendigvis er den samme i går som jeg er i dag) og at personligheden kan variere over tid og rum, samt at den i forskellige relationer udfolder sig forskelligt. Dette er der i og for sig ikke noget nyt i, men det at han ikke sætter den op til at være en universel teori om mennesket, men i stedet lader teorien bero på iagttagerens betragtninger, er nyt. I den forbindelse, går han ind i den gamle diskussion om hvorvidt man kan sige at der findes en sandhed. Denne diskussion forkaster han velargumenteret, og siger i stedet, at det som er vigtigt, er snarere hvorvidt et fænomen - og hermed også bogen som han selv skriver - er interessant, frem for om påstandene er rigtige/forkerte. Hermed gør han læseren til sin dommer, hvilket er yderst motiverende for min læsning.

EN FORFATTER DER TØR BRUGE SIG SELV
Forfatterens argumentation, eksempler og perspektiver, vidner om en gennemgribende og særdeles indsigtsfuld forståelse for såvel psykologiske, filosofiske, sociologiske og religiøse teorier. Og hvordan man kan devaluere disse, for dernæst at bruge dem kreativt konstruktivt i en, for mig at se, langt mere plausibel og kreativ forståelse af såvel individ som samfund.

Bogen er på alle områder utrolig skarp, og forfatteren bruger et særdeles engageret og klart sprog, som er meget imødekommende og personligt – samtidig med at de akademiske termer forklares (nogle gange måske lidt for meget!). Han bruger eksempler fra hans eget liv, og samfundslivet som gør bogen ekstremt vedkommende.

EKSTREMT ANBEFALELSESVÆRDIG!
Bogen trækker på et utal af referencer fra videnskabeligt litteratur, fjernsyns-, og internetklip. Alt fra klassisk psykoanalyse, eksistentiel psykologi, filosofi, pædagogik, socialpsykologi, buddhisme, Don Ø, Anders Fogh til Muhammed-krisen, gennemgås og syntetiseres til en utrolig spændende og debatagtig bog om det moderne menneske og det moderne samfund.
Alle der interesserer sig for vores samfund, og for de mennesker der indgår i det (fagfolk, såvel som folk uden særlig baggrund), vil finde denne bog såvel bevægende som berigende. Den får i hvert fald mine varmeste anbefalinger! (Hvem er jeg?)