Boganmeldelser
 
Anskudte dyr    Nye anmeldelser RSS

Anskudte dyr


Dennis Gade Kofod

Hæftet. Anblik 2005.
ISBN: 8799065703 / 87-990657-0-3
EAN: 9788799065707
Køb hos Saxo





Forlagets beskrivelse

Anskudte dyr er en medrivende person- og miljøskildring fyldt med lurende suspense. Rasmus er flyttet fra Bornholm til København, hvor han nu forsøger at finde sit sted, nye venner, sig selv og måske endda kærligheden. Rasmus´ fortælling bevæger sig fra nuet frit svævende frem og tilbage, både på Bornholm og i København, mellem fortiden og fremtiden, der alle står og banker på døren. Det hele må nødvendigvis kulminere i et stort show down.




Fremragende debutroman af Dennis Gade Kofod   (Bedømmelse 4 ud af 5)
» Trine Munch-Mikkelsen

På side 82 finder vi ud af, at han hedder Rasmus. Jegfortælleren. Han er en ung mand fra Bornholm, som efter et uønsket brud med Mette flytter til København sammen med bedstevennen Mads. Det er ikke længe siden, han er blevet student. Hans far tænker, han måske vil læse til præst. Rasmus er nemlig interesseret i kirker, men der er ikke noget pres fra farens side. Han accepterer, at Rasmus hellere vil være kok. Rasmus har et tæt forhold til sin far. Moren hører man intet om. Han går med faren på jagt. Lærer kulturen at kende af sin far. Jagtselskaberne, sikkerhedsforanstaltningerne og etikken omkring jagten. Man skal skyde efter skulderbladet på dyret, man skal ramme det i hjertet - ikke forsøge at ramme i halsen. Ellers er risikoen for at anskyde for stor. Og kommer man alligevel til at anskyde, skal man selv opspore dyret og få det dræbt. Rasmus skyder en sneppe på sin første jagt. Sneppen er den sværeste fugl at skyde, så Rasmus er stolt, men han skal også gennem ritualet med at kysse fuglen i røven bagefter. Faren er tyve meter fra en seksender. Det er første gang i tre år, at jagtselskabet ser den sjældne buk, men han skyder den ikke. Det er Rasmus ked af, for han ville gerne have, at faren havde sådan et bytte at være stolt af. Farens kammerat, Jørgen, bebrejder også Rasmus' far, at han ikke skød bukken. De er blevet fulde til jagtselskabet, og Rasmus' far kredser om en forklaring, som han selv formulerer sådan: ”Det var ikke min buk.” Jørgen og Rasmus forstår det ikke, og det gør læseren heller ikke helt, men det virker alligevel vigtigt og på en måde meningsfuldt. Det får en religiøs klang. Der er bygget godt op til den forklaring, og der vendes tilbage til den. Det er vigtigt, men vi kommer det aldrig nærmere.

Alt dette foregår på Bornholm. På farens revir. Det er tilbageblikkene. På Rasmus' eget revir, i København, i fortællende tid, har Rasmus fået nye venner. Mads har så travlt. Men det gør ikke rigtig noget, for Rasmus er begyndt at hænge ud på en bar, hvor han er blevet venner med personalet. Med Michael, Trine og Louise. De drikker meget. Louise bliver han også kærester med. Hun er vild med Rasmus på en måde, som Mette hjemme på Bornholm ikke var det. Rasmus er mere forbeholden. Han er aldrig kommet sig helt over Mette, det at hun ikke ville ham lige så meget, som han ville hende. Louise prøver at få Rasmus til at engagere sig mere i forholdet. Hun vil have ham med ud at rejse, men han kan ikke beslutte sig. Alligevel er Rasmus også lidt jaloux på Michael, som Louise engang har været kærester med. Og nu er de venner alle tre. Det er næsten for meget. Heldigvis er der også Trine, som er forelsket i Michael, som ikke er uinteresseret. Bare Troels ikke blandede sig. Troels, det dumme svin, som ejer baren. Han har jo ellers Lone. Og så en dag ringer Mette.

Anskudte dyr er ikke en handlingsmættet roman. Der er ikke noget plot. Den gør sig heller ikke umage for at være morsom. Eller udsyret. Det er en tekst, som er nøjsom med sine virkemidler, men som håndterer dem til UG. Det er en fremragende, tæt hverdagsskildring på 150 sider, som alle smager af betydning. Der er intet overflødigt. Der er ikke en dårlig sætning. Dennis Gade Kofod har skrevet en bemærkelsesværdig stilsikker og varm debutroman. Bemærkelsesværdig, fordi den udkommer på det lille, nye aalborgensiske forlag Anblik. Det er forlagets første udgivelse. Nogle af landets større forlag må have sovet i timen. Der står på omslaget, at Kofod demiterede fra Forfatterskolen i 2004. Han har været til at få øje på. Hvorfor fik Gyldendal eller Borgen ikke fat i forfatteren? Flot er det i hvert fald af Anblik, som siden har udgivet tre bøger mere. De er alle sammen gode. Vi venter i spænding på den næste. Men frem for alt på den næste roman af unge Kofod.

Anmeldt af Trine Munch-Mikkelsen




Websider, som linker til denne side
Link til denne side, så får du et link tilbage!

   



Anmeld bogen

Skriv en anmeldelse og del dine synspunkter med andre. Forsøg at fokusere på bogens indhold. Læs vore instruktioner for mere information.

Anskudte dyr



Din bedømmelse: 
1 2 3 4 5

Indtast en overskrift til din anmeldelse (mindst 2 ord):



Indtast din anmeldelse i feltet nedenfor (maks. 1000 ord):



Anmeldelsens sprog: 

Dit navn (valgfri):



Din e-mailadresse (vises ikke, bruges kun til verificering):







Anskudte dyr Din anmeldelse vil blive vist inden for fem til syv arbejdsdage.

Anskudte dyr Anmeldelser, som ikke følger vore instruktioner, vil ikke blive vist.





Flere bøger

Mit liv som GeishaMomsvejledningenMens tid erMin lille blå om regnbuenMedierne i krigMin spaltede tungeMaskespil i HavanaMødebogenMordet på landsbykirkegårdenMarkedsbogen

Boganmeldelser > Anskudte dyr
Anskudte dyr
Anskudte dyr
  

Anskudte dyr



Køb hos Saxo

Skriv en anmeldelse



Boganmeldelse.com



Kategorier

Billedbøger

Børnebøger

Erhverv

Hobby

Husdyr & Have

Krop & sind

Kultur

Mad, vin

Naturen

Naturvidenskab

Ordbøger

Paperbacks

Rejse, geografi

Samfund

Skole- & lærebøger

Skønlitteratur

Sport

Tegneserier

Værker

Årspublikationer









Boganmeldelser | Hjælp & support | Om os

Flere anmeldelser: Musik | Film | Spil

sitemap: A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Bokrecensioner Boganmeldelser Bokanmeldelser Kirja-arvostelut Critiques de Livres Buchrezensionen Critica Literaria Book reviews Book reviews Recensioni di Libri Boekrecensies Critica de Libros
Boganmeldelser