Ind og ud af ægteskaber, delebørn, karriere drømme og lysegrønne sofa puder fra ´Cozy Kethup´. Mit hjem var oprindelig et gammelt pensionat, da jeg købte det og sendte det på aftægt som villa. Men det nægtede at blive ladt alene og har med årene udviklet sig til at blive et sært tilflugtssted for veninder i krise. Jeg tror det er den magiske blanding af mange kvadratmeter, husdyr, lækre møgunger, kaos, ukrudt i bedet, alt-mulig-manden og muligheden for at blive ´hørt og set´, der tiltrækker. Kvinder flytter ind i timer, dage eller uger. Sammen hænger vi over tekopper og hvidvins flasker til ud på de små timer. Det er så forbandet let at gøre sig klog på andres liv. Kvindeliv! Men når det kommer til stykket er jeg, lige som alle de andre, midt i en uendelig proces, hvor det bare handler om at forstå dette menneskelige mysterium vi står midt i: Et kvindeliv! For selvom jeg føler mig godt tilfreds, længes jeg alligevel efter en have uden ukrudt, om orden frem for kaos, at sende dyrene på landet og lande i et par lækre puder i sofaen frem for de gamle vattæpper en-eller-anden nødstedt har sovet med endnu en nat, og så er der lige ham. manden at dele det hele med.
Som de fleste andre kvinder vil jeg helst ALT. lege Moder Theresa og være dødsmart og døddygtig. på samme tid...WHY NOT!
Carl-Mar har skrevet en bog om MÆND, den er på over 600 sider! Det er rigtig meget, men ikke en side for meget. Derfor kan det heller ikke undre nogen at bogen om KVINDER bare måtte blive længere; hvis vi ikke engang selv kan fatte dette sammensurium af følelser, længsler, drømme og tilhørende frustrationer - hvordan i alverden skal en mand så kunne fatte det!!!! Carl-Mar skriver selv i sin indledning, at hvis bogen var forfattet af en kvinde så ville den sikkert "blive bedre og mere præcis". Nu har jeg efterfølgende læst rigtigt mange af kapitlerne, ikke det hele, for det er ikke alt, jeg finder brugbart, der hvor jeg er i mit liv, men jeg har læst meget og nu er jeg ikke længere så tilbøjelig til at give ham ret. For måske er det netop en mand, der skal se på kvinden og komme med bud på redskaber til problemløsninger. Måske er vi bare for tæt på selv, for navle nulrende. Måske sidder vi for længe i mit gamle pensionat, selvfede og småsørgende over ham vi ikke fik, det der ikke gik og alt det andet vi skal nå inden vi bliver 30, eller 40 eller 50 eller.???
Jeg er godt træt af kvindelig intuition; for Gud hvor har vi hægtet mange beslutninger op på den konto, ind imellem ville det gøre vores liv en anelse lettere, hvis vi trak os fem skridt tilbage, lod mavefornemmelse være mavefornemmelse og flyttede hele kommunikationen og dialogen op i øjenhøjde/hjernehøjde.
Jeg besøger med jævne mellemrum en ´klog´ mand. Han er både healer og terapeut og på et tidspunkt, hvor jeg havde en konflikt på jobbet med en kollega, bragte jeg hele hurlumhejet med mig ind i hans konsultation. Da jeg skulle forklare mig, brugte jeg ord som "jeg kan bare MÆRKE at..", "Jeg føler ikke jeg kan.", Jeg VED bare at.". Manden spurgte mig om hvorfra jeg kommunikerede, når jeg stod overfor den pågældende kollega? "Herfra!", sagde jeg og lagde hånden over mellemgulvet. Midt mellem mave og hjerte. "Prøv at flyt kommunikationen derop!", svarede han og lagde sin hånd på min pande. Det gjorde jeg, og uden den øvelse havde det været umuligt for mig at gennemføre mange af de karrierespring jeg har taget. Alt kan ikke løses med intuition, ind imellem skal det løses meget konsekvent, ind imellem bliver vi nødt til at dykke ned i det maskuline univers for at blive kloge på os selv.
Jeg tror, det er dét, denne bog kan. Flytte os lidt. Og NEJ, jeg er ikke enig i alt, jeg finder Carl-Mars sprog og mange af hans udmeldinger rå og provokerende, men bogen får mig også til at vende en række udfordringer om; for set med denne mands øjne er kvindens univers til tider mere enkelt også selvom det kræver lidt flere sider at beskrive det hele på.
