«Jeg tænker somme tider på at begå selvmord.» Lotte hævede stemmen.
Han blev nødt til at høre efter. Tanken om det lille lumre værelse, hvor hun følte sig som et forladt, indespærret dyr, var ubærlig. Lægen måtte redde hende.
Den kraftige mand sukkede, så stolen og skjorteknapperne gav sig ved det. «Nu får du en anden slags piller. De virker efter to uger, og det kan godt være, du bliver lidt tør i munden af dem.»
«Holder jeg så op med at tage på?»
«Du er jo ikke overvægtig. Du skal bare gå ud og få dig en kæreste i stedet for at sidde og tænke triste tanker,» sagde han, og Lotte fornemmede, at samtalen var forbi.
Lotte er flyttet fra sine bedsteforældre i vrede. Hun synes de er uforstående og gammeldags, og hun skal vise dem, at hun sagtens kan klare sig selv, selvom hun er droppet ud af gymnasiet og lige har mistet et job.
Men det er sværere end hun troede. Ensomhed og manglende selvtillid får hende til at foretage sig underlige og desperate ting. Ting, der er så pinlige at hun ikke engang kan skrive om dem i sin dagbog.
Men så møder hun Jan, og alt ændrer sig. Veninderne er lidt skeptiske, men de er nok bare misundelige. Lotte har endelig fået et rigtigt liv. Det skal ingen tage fra hende
