»Engang kom en ung dame med nogle slavinder imod mig, og de fik lyst til at tage min hat. Jeg mærkede det dog i tide, holdt fast på min hat og løb min vej. Havde kvinderne opnået deres første hensigt, ville de måske have drevet endnu mere gæk med mig. For efter tyrkisk skik må man ikke engang se stift på en kvindeperson der går forbi, langt mindre tale med hende eller indlade sig på en samtale eller skændes. Jeg kom lykkeligt derfra med nogle skældsord som kvinderne leende råbte efter mig. Alvorlige tyrker ærgrede sig over de nysgerrige kvinder som ikke generede sig for at standse en fremmed på offentlig gade for at bese hans klæder. Andre lo fordi jeg måtte tage flugten.«
