Siden 1948, da de første missionærer fra Det Danske Missionsselskab, ankom til Bukoba, vest for Victoriasøen, har der udviklet sig et forunderligt kærlighedsforhold til Tanzania i folkekirken. Det er historien om de snart 60 års fællesskab og følgeskab i mission og kirkeligt udviklingsarbejde mellem kristne i Danmark og Tanzania, der fortælles i denne bog.
Der berettes ikke blot om de ca. 150 danske Tanzania missionærer, som har været fællesskabets levende bærere gennem ofte lange perioder af deres liv. Vi hører også om landet, kulturen, kirken og de hundredvis af danskere og tanzanianere, som har besøgt og rakt hinanden hånden gennem den nye tovejstrafik i mission. Både i Tanzania og i Danmark er der et stærkt ønske om at fortsætte vandringen sammen - hånd i hånd.
Spredte og ofte ustabile fremskridt til trods præges situationen i Tanzania af naturbetingede, helbredsmæssige, politiske og økonomiske vanskeligheder, som det er svært at gøre sig forestilling om i Danmark. Samtidig vokser de kristne kirker stabilt og til tider stærkt.
Selv om de har haft mange grunde til at fortvivle, har de nu snart 2 millioner medlemmer af Tanzanias lutherske kirke aldrig opgivet hverken håbet, humøret eller den hjertelige gæstfrihed, hvormed de møder alle. Deres livsmod har to store kilder: Den afrikanske kulturs menneskelige kvaliteter og den kristne tros bærekraft. Måske er det også her, kærligheden til Tanzania i folkekirken har sin grund.
Hans Raun Iversen
Formand for Danmissions Historieudvalg
